Bourgogne
Bourgogne er navnet på en provins, der rummer flere særegne og fremtrædende vinregioner, hvoraf langt det vigtigste af dem ligger i Côte d’Or, Bourgognes hjerte og arnestedet for både Chardonnay og Pinot Noir. Côte d’Or består af Côte de Beaune i syd og Côte de Nuits i Nord, og ved enhver anden sammenligning ville vinene fra Bourgognes andre regioner, Chablis, Côte Chalonnaise og Mâconnais også fremstå som stjerner. Det er derfor heller ikke mærkeligt, at folk fra Bourgogne føler en vis ærbødighed overfor det ret uimponerende højdedrag Côte d’Or, på måske samme måde som athenerne har følt over for en ukendt gud. Vinene er her mere end nogen andre steder overlegne, hver med deres egen personlighed og karakter samt særpræg. Jordbund og undergrund, temperaturer, luftfugtighed og vindretninger er blevet analyseret igen og igen på Côte d’Or, men vinene herfra er og bliver et mysterium. Hver vinmark har hvert sit eget klima, som kombineret med områdets fysiske struktur utvivlsomt har den mest afgørende virkning. Men også vinavlernes valg af stokke og metoder er altafgørende, og selv de mindste fejl vil forringe kvaliteten, hvorfor der også findes et gammelt Bourgogne ordsprog, “i Bourgogne tæller vinavleren ligeså meget som vimarken, og store vine findes kun på flaske”. Og jagten på kvalitet står i dag da også heldigvis stærkere end grådigheden, hvilket har gjort Bourgogne til en af Frankrigs første og førende bastioner for biodynamisk vinavl.
Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.